Leif Dræby   < forside                                   <baggrund          

 

Frontalt side 5

 

 

 

Samtidig med at være  billedkunstner er Leif Dræby aktiv skribent til Midtjyllands Avis, hvor han ofte tager samfundspolitiske spørgsmål op til debat: ”Sæt Papirfabrikken på folkeaktier” var titlen på hans forslag til en redning af den store arbejdsplads.

 

Han har rejst meget, fotograferet, skrevet og tegnet under sine rejser. Reolerne er fyldt til bristepunktet: Færøerne, Kina, Afrika, Grønland… Udover at bruge det oplevede i sine malerier, har rejserne udmøntet sig i mange avisartikler, bøger og kunstvideoer. 

 

Da han nærmede sig de tres og i den anledning ytrede ønske om et foto af sine fire børn, deres ægtefæller og de seks børnebørn, fik han den besked af sin datter, at han overhovedet ikke skulle komme med forslag til fødselsdagsgaver! (De havde nemlig allerede bedt Randi Kornerup-Bang,  Leif Dræbys kollega, kæreste og rejsekammerat gennem mange år, om at fotografere sig). Stedet for optagelsen havde de også bestemt: Kalgaards Vig ved Silkeborg Langsø, hvor Leif Dræby som tegner fandt sine allerførste motiver, og et område han stadig dagligt besøger.

 

 

Som medlem af bestyrelsen og senere formand for udstillingsudvalget i ”Foreningen Kunstnernes Hus” tog han i foråret 1999 initiativet til et nyt opslagsværk om kunstnere i Århus Amt: Optakten til ”Kunstner og Menneske”.

 

 

Leif Dræby:

"Aftenstemning ved papirfabrikken".

Tegning. Gengivet i Midtjyllands Avis 20.1.1979.

 

 

Kirsten Jordahn Kirketerp, født 1936. Museumsformidler på Silkeborg Kunstmuseum 1982-2002. Redaktør og medforfatter til ”Om at se på Jorn”.1996.

Foredragsholder med emner som Jorn, Cobra, Bjørn Nørgaards gobeliner i Riddersalen på Christiansborg, Skagensmalerne, kunsten i Midtjylland, Fynboerne, Rembrandt, Munch, Nolde og van Gogh.

 

 

 < Baggrund