Julen. 

I mit barndomshjem på Skovvangsvej ( nu Kroghsvej) i Silkeborg. Gjorde min mor meget ud af forberedelser til julen. Ud fra de få midler vi havde til rådighed, kunne hun fremtrylle alle mulige lækkerier.
Vi tre drenge fik lov til at være med i køkkenet. Dreje på håndsvinget til kødhakkeren. Og den lækreste vanilje kranse dej væltede i en lind flødefarvet sød krydret strøm ud fra mønstre der var i pladen ved kødhakkerens udmunding. Det bedste var at se sit snit til at spise lidt af dejen uden mor opdagede det.
          
Havregryns kugler. En kakao og palmin masse rullet i havregryn er den lækreste - og fedeste form for juleslik - noget barn kan ønske sig. Og der blev gjort stort indhug i kuglerne inden vi nåede til julen.

Julen er hjerternes fest.                   Akvarel - tusch 1960.

Juletræet. Far havde en aftale med Krupsdal - der arbejdede ved Bryrup banen - at vi måtte fælde et gratis grantræ på bane skråningerne. Men det kunne være en vanskelig opgave for min far at spare disse penge. Vi skulle lede længe inden vi fandt en pæn rød eller hvidgran. For baneskråningernes hældning tog jo en del af træernes grene Og vi måtte gå langt, langt ud langs banen før det lykkedes.

Men så fik vi også til sidst det flotteste grønne træ. Længe holdt det ikke nålene når først det var inde i stuen. Kakkelovns varmen var en effektiv vandfordamper. Og vi havde ikke træet stående lige ind til påske som min bestemor havde. Hendes juletræ - blev nemlig stillet ind det kolde soveværelse - og beholdt derfor nålene lige til påske.

Skovvangsvej - en vinterdag.

Det bedste jeg kunne gøre for min mor, var at skaffe materialer til en juledekoration. Ler kunne jeg finde i lergraven på den anden side banedæmningen. Men sitkagran. Som var mors yndlingsgran til julepyntningen. Bad hun mig finde ude i skoven. Og jeg måtte gå helt ud til Store Munkedal. (Som vi børn kaldte "hjortedalen")

En juleaften. Jeg sad i sofaen i den fine stue sammen med mine brødre Erik og Jørgen. Vi har sikkert siddet og drillet hinanden, som børn jo har for vane. Mor rumsterede ude i køkkenet - og alt var begyndte at emme af højtid. Min far kom ind i stuen stillede sig foran os og sagde.: Leif, kan du læse juleevangeliet for os.