Leif Dræby   < forside                                                        
 

 

SYNSPUNKT Midtjyllands Avis 14-2-2006                                                  < debat menu

 

Ytringsfriheden må nu bruges til at skabe fred.

 

Jyllands –Postens gengivelse af Muhammed - tegningerne. Provokationen og udfordringen. Den skær nu med sine ophidsede og splittende knive dybt ind i vort ellers så trygge liv. Lige nu, ændres hver dag vort verdens billede. Næsten fra time til time. Den verden vi troede i går var sikker - vi troede vi kendte som værende sikker. Den verden er lige nu – helt, helt anderledes. Og det kan her og nu, være svært at forestille sig, at vi igen kan komme til at leve fredeligt dør om dør, med den muslimske verden.

Ingen kan føle sig fri for, at måtte tage en stilling til situationen. Dertil er den mængde informationer vi modtager fra medier i hele verden. Alt for oprørende og skræmmende. Ytringsfriheden - kunne her ikke holde. Den er blevet prøvet af, men i dette tilfælde prøvet af på en uhensigtsmæssig måde. Jeg tror ikke, man som et rimeligt oplyst menneske, kunne være i tvivl om at dette ville være at gå for vidt.

 

Vi kan sige alt, men vi kan ikke gøre alt. Ytringsfriheden i de vestlige demokratier, har grænser. Nogle af dem er usynlige, eksisterer kun inde i vore hoveder. Som indoktrinering. Opstillet i firkantede, kluntede, hermetisk lukkede kasser. Indeholdende gamle dogmer med forestillinger om, at sådan og sådan skal verden være indrettet. Og vi er kun trygge, når vi ikke ændrer på disse forestillinger. Men hvordan kan det ændres. Når selv de, der siger de er oplyste kan slæbe rundt på tåbeligt tankegods. Sådan og sådan er for mig skik og brug. Og det har jeg ikke lyst til at ændre på, selv om jeg - burde være i stand til at vide bedre.

 

Men vis nu at VI - i vort land, også har lært noget af vor ytringsfrihed. At vi har lært noget af de, der gennem tiderne har kæmpet for den. Og i visse tilfælde har givet deres liv for, at VI kunne have ytringsfrihed. Frihed til at tænke – og tro. Ytringsfriheden har været med til at give os velfærd og velstand. Den har banet vejen for store teknologiske fremskridt. Til gavn ikke alene for vor økonomi, men også for social tryghed. Fordi ytringsfriheden har givet os lov til at stille spørgsmål ved det bestående. Kulturelt set har ytringsfriheden været banebrydende for kunst og litteratur. Der gennem denne frihed har givet os mulighed for at få store berigende oplevelser, som ellers ikke havde været mulig. Generelt set mener jeg at ytringsfrihed kun kan opfattes som værende et gode. Og VI – der har haft gavn af dette gode, nu også må vise at vi er den værdig. At vi ikke bruger ytringsfriheden til at grave dybe uovervindelige kløfter, men viser at ytringsfriheden også kan bruges til at bygge bro.

 

 

 


AKTER MED AFSIND akryl/collage på papir, 10x15 cm.2005

 

Netop nu flyder det med afstumpede SMS´ er og  E-mails. Indeholdende tekster der er så uværdige og usande, at de netop ikke tåler dagens lys. Man har en menneskelig pligt til, hvis man er nogenlunde normalt tænkende. At sorterer det fra der er afstumpet. Det er ikke værdigt, hverken for danske eller andre kulturer, der på denne lunkne måde er med til at så had og splittelse mellem befolkninger. Ville man have sig selv omtalt på så lurvet en måde. Netop ikke, og derfor skal man lade være! Disse SMS´ er og  E-mails er kun med til sprede endnu mere had og misforståelse.

 

Vi må se på hele mennesket. Ikke på påklædning, på hudfarve, eller på overbevisning. Men på dette, at det andet menneske ligner os. Dig og mig. Så vil vi også komme til at se, at dette – det andet menneske. Også har drømme om kærlighed, om venskaber, om fællesskab.

Tryk avler modtryk. Hvordan har vi det selv, når vi oplever ikke at blive accepteret. Så reagerer vi jo også med frustration, bliver rasende. Eller vil måske ikke mere være sammen, med de der har såret eller nedgjort os. Det er noget der er generelt for alle mennesker.

 

Lige nu. Kan vi, der har frygtet at Danmark er gået med i krigen i Irak, (en krig der er utrolig kompliceret at forholde sig til). Lige nu kan vi glæde os over at vi her er allieret. At både USA´ s præsident og Englands premierminister forsvarer os overfor angreb på danske ambassader og interesser i udlandet. At netop disse alliancer nu, giver os opbakning. Hvilket - også måtte kunne forventes. Lige nu. Kan vi glæde os over at vi er medlem af EU. Og vi kan generelt glæde os over at vi er medlem af FN, i modsat fald havde vort lille land, målt med verdens øjne. Været om end mere ilde stedt, end vi nu må være. 

 

Men netop denne tid viser os også, at vi har mulighed for at leve fredeligt side om side med muslimer her i Danmark. Intet er så dårligt at der ikke kan komme noget godt ud af det. Som bekendt. Det er ikke kun de få ekstreme radikale kræfter, der lige nu bliver eksponeret kraftigt i medierne. Men vi får også mulighed for nu at se, det store flertal af moderate muslimer i Danmark. Der står frem i medierne og viser at de er glade for at være her i landet. Den fredelige demonstration der forleden aften var i Brabrand, viste med al mulig tydelig dette. Vi skal vise at vi også er glade for dem! Vi skal ikke stoppe med at handle i indvandrer forretninger, eller udøve andre former for boykot. Men derimod arbejde på at opbygge gode forhold til indvandrere. Det tror jeg, kan være medvirkende til generelt at mindske spændinger. Og berigende for alle parter. Ytringsfrihed må nu bruges til at skabe fred. Og ikke til at skabe splid.

 

Leif Dræby