Parwez Kambakhsh skal have frit ophold i Danmark.
Dødsdommen over den 24-årig journaliststuderende Parwez Kambakhsh fra Afghanistan er nu ændret til 20 års fængsel. Danmark må presse på med at dommen bliver fjernet, eller Parwez Kambakhsh får mulighed for frit at komme her til vort land.
Kan vi i Danmark se på at en journalist, et menneske, der har ytret sig til fordel for kvinders rettigheder skal kunne straffes med fængsel for dette. Straffes overhovedet. Det må høre en helt anden og mørkere tid til.
Vi har danske soldater i Afghanistan der kæmper for at gøre landet fri for terrorister, at landet kan blive demokratisk, få en fri forfatning. Vore soldater der, kæmper med livet som indsats. Det må vi jo som danskere med stor sorg konstaterer at det virkelig forholder sig sådan. Det har bragt dimensioner tæt ind på livet af os i dag, som vi er tvunget til at forholde os til. Ville vi kunne kæmpe med livet som indsats, hvis det blev nødvendigt. Den stillingtagen har nok ikke været tættere på os i dag, end den var under anden verdenskrig hvor unge danske mænd og kvinder satte livet til i kamp mod besættelsesmagten.
Men samtidig med at vi - er tilstede i Afghanistan, kan man jo med sine helt åbne øjne se - at her er også samtidig helt andre kræfter der trækker i helt andre retninger. End netop frihed og demokrati.
Parwez Kambakhsh har været dødsdømt - i ovennævnte sag. Men dommen er nu ændret til – 20 års fængsel. Men det er stadig en helt fuldstændig urimelig og uretfærdig straf. Og det giver ingen mening overhovedet. I hvert fald ikke efter min overbevisning, ud fra en humanistisk tankegang kan jeg ikke i min vildeste forestilling se hvordan undertrykkelse af en befolknings gruppe, uanset af hvilket køn, race, seksualitet eller overbevisning denne måtte have, at undertrykkelse på nogen måde skulle kunne retfærdiggøres.
Undertrykkelse må jo stride i mod enhver religion, der prædiker kærlighed. Enhver religion der lover - at den er frihed. Og det lover de vidst alle sammen. Undertrykkelse af enhver art kan ikke forenes med ordet frihed. Der må være frihed til at tale, udtrykke sig, udfolde sig, det må være vejen frem.
Regeringer, politikere, humanistiske organisationer må presse på overfor den afghanske regering at Parwez Kambakhsh sættes fri. Ellers findes der ingen retfærdighed. Og det må og skal - der da være et eller andet sted.
Leif Dræby