Leif Dræby   < forside                                                 

SYNSPUNKT Midtjyllands Avis 31-5-2010                                  < debat menu

 

 

Farvel til ”aha Danmark”.

Regeringens spareplan udsulter kunsten og udhuler kulturen. Med regeringen og Dansk Folkepartis beslutning om at halvere dagpengeperioden risikerer mange kunstnere nu at ryge helt ud af dagpengesystemet og over på kontanthjælp. Det er en idiotisk beslutning der kommer til at skyde sig selv i foden indtil flere gange. Når først vi opdager at kunstnerne ikke orker at kæmpe på to fronter. Det bliver et helvede for de kunstnere - der skal til at dokumenterer alt det man skal for at få dagpengene. Og man skal ikke være meget arbejdsløs, hvis dagpenge perioden halveres, inden man bliver ramt af realiteten.

For mange kunstnere er det nødvendigt med et forsikringssystem, der muliggør, at de kan være fleksible og frie til at påtage sig opgaver af en vis varighed og samtidig have en indtægt i de perioder, hvor de ikke er tilknyttet en forestilling, en film eller arbejder med et billedkunst projekt.

Det er nødvendigt at vi beholder en sådan ordning, hvis man fortsat vil bibeholde kunst og kultur i vort samfund. Og vi vil være endnu mere åndsfattige end vi er nu - hvis vi udelukkende skulle nøjes med den pladderballe kultur der bliver lukket ud gennem de kulørte og kommercielle medier.

Den smalle kunst kan ikke klare sig selv. Men det bonerte borgerskab kan ikke svinge sig højt nok op i selvros når først vi bliver anerkendt i udlandet for originaliteten i et værk. Når først de - ser de mange nuller i prisen på et Asger Jorn maleri. Æder de også gerne en titel som ”Døddrukne danskere” fra 1960. Der var titlen på Jorns maleri inspireret af den konservative amerikanske præsident Eisenhowers nedsættende bemærkninger om det skandinaviske velfærdssystem, der efter hans opfattelse gjorde folk til selvmordere og drukkenbolte.

Vi kan ikke få kunst der forholder sig kritisk til vor samtid medmindre vi også støtter kunsten økonomisk- for eksempel igennem det danske dagpengesystem. Kunne vi forestille os en kunstner som f. eks. skuespilleren Nicolas Bro - der blandt andet har spillet Hamlet på det Kgl. Teater. At han måtte ud og udfylde jobansøgninger. I en periode hvor han var arbejdsløs. Men netop dette er hvad den folkekære skuespiller, men ikke uden kraftige bid til den danske middelmådighed i sine replikker - nemlig Ole Thestrup - har været igennem for nylig.

Og det er ikke værdigt at kunstnere der beriger os åndeligt - og vi ikke kan jo ikke undvære disse hersens ”aha oplevelser” når vi nu ikke selv har fantasi til at opfinde dem - at vi ikke også kan sikre kunstnerne ordentlige arbejdsvilkår.

Regeringen og dansk folkeparti har her med deres spareplan præsteret et makværk ikke alene for den danske befolkning generelt - men et makværk der kommer til at sparke kunst og kultur årtier tilbage i udvikling. Så farvel ”aha Danmark”!

Leif Dræby