Leif Dræby   < forside                                                 

SYNSPUNKT Midtjyllands Avis 5-6-2010                                  < debat menu

 

 

 

Kulturspinderiet skal bevares - det vi græsrødder krav på!

Hvad kom først hønen eller ægget. Lige nu er der åbenbart strid mellem Jytte Dunck Pedersen og Karin Pedersen om hvem der kom først med initiativ til det der blev til: Kulturspinderiet. Det er for mig sådan set ligegyldigt. Men når en gang historien skal skrives - er det nok vigtigt at kende fakta. Hvad kom først Kulturspinderiet eller et græsrods initiativ. Et faktum er det at kunstnergruppen Silkaden - afholder sin første udstilling i den Folkelige Forsamlingsbygning i august 1990 - i den endnu eksisterende forsamlingsbygning Vestergade i Silkeborg. Randi Kornerup-Bang, Jytte Dunck Pedersen og jeg - startede Silkaden. Den samlede en stor gruppe af lokale kunstnere - som den også gør i dag hvor det er 20 år siden den opstod. Silkaden markerer dette med en udstilling i Kulturspinderiet til oktober. Der blev en helt kolossal folkelig opbakning til denne nye gruppe - i den lokale befolkning.

Før den tid var der ikke nogen egentlige større kunstnergrupper i Silkeborg - mig bekendt. Behovet for udstillinger i større omfang kommer sikkert af det utrolig store kunstner potentiale der i disse år udgår fra den gang eksisterende Silkeborg Kunstskole.

Der er for mig ingen tvivl om at dette initiativ med Silkaden - og med den kolossale folkelige opbakning der var og stadig er - var med til at få Silkeborg kommunes politikeres øjne op for - at der var brug for et mere permanent udstillingslokale til den lokale kunst - efter den Folkelige Forsamlingsbygning i 1992 er revet ned. Og dette førte til og - dannede grundlag for at der blev lavet et udstillings lokale i Medborgerhuset på Søvej. Der senere får navnet Kulturspinderiet. Silkaden har sin første udstilling her i Påsken 1993.

De store besparelser der foregår i Silkeborg Kommune netop nu - og der må det sociale aspekt jo nødvendigvis have en meget høj prioritet. Vore ældre, skolerne, de socialt udsatte - er meget vigtige at der bliver taget vare om. Men sløjfer man de kulturelle tilbud der er i Silkeborg - tror jeg samtidig kommunen mister store indtægter, der kunne være med til betale for omsorgen.

Der skæres ned på tilskud til Museum Jorn og KunstCentret Silkeborg Bad - men de har dog stadig mulighed for at eksisterer. Den mulighed er åbenbart ikke tilstede for Kulturspinderiet. Og dermed for rødderne til den kunst der skal være med til at bære Silkeborg frem. Når jeg i dag taler med folk rundt i landet - er Silkeborg kendt for sine mange kunsttilbud . Vi er lige så kendte for “Kunsten” - som vi er kendte som “Bilernes by” - i hele Danmark. Det ville da være utrolig dumt ikke at forsøge at bevare denne tiltrækning. Kulturspinderiet må med sine ca. 20,000! besøgende om året være og er - en væsentlig faktor i Silkeborgs kulturliv. Byen vil miste værdifulde penge på det - og med manglende indtægter til kommunen vil vi blot blive ført længere ud i forarmelsen. Og man er jo nødt til “at have varer på hylderne” hvis man skal kunne tiltrække kunderne. Sådan er det.

Er det Steen Konradsens nedrakning af KunstCentret - “middelmådig kunst“. Så kan jeg da godt se det står dårligt til - hvis manden kun kan se at kunst som han betegner som “verdens kunst” skulle være kunst. Så må der da være noget galt med mandens syn. Kunst er netop det der rør sig - og der behøves sgu´ ikke at stå en række nuller bagved for at det skal kunne kaldes kunst. Så har man ikke meget kulturforstand i sig - hvis overhovedet.

Kulturspinderiet skal bevares - det har vi græsrødder krav på! Ellers regner I politikere jo overhovedet ikke de initiativer vi sætter i gang for noget - de græsrods initiativer der har været med til opbygge kunst og kultur her i Silkeborg. Så er I jo lige så meget med til at sige at vi blot er “middelmådige”. Så er I jo ikke klogere end Steen Konradsen - hvilket jeg dog ville tro.

Leif Dræby