Pelsen slider på Genet. 20x20 cm. 2005.
Han griber sine tænder
på et samlebånd
hun nipper til et æble
der blev kastet i min barndom
som en vindertanke
fulde mænd i bilerne
i bilerne, der bløder
lyser op på engen
mælkevejen bader
som en streg
der kridter sorgen
og når stjernen plasker ned
igennem latterens gondol
da skal vi elsker et to
sejle.
© SIMON GROTRIAN - 2006
"Slægters Spor - dialogiske bagstræb" Galleri Molina 2006
_________________________________________________
TIL LEIF DRÆBY
Englen står og stryger sine vinger i en andefod
hvad vi end kan gøre, skal vi gøre det med østersmod
havet styrter sammen i sin midte
der er kun en arret hånd at kridte.
Vingeskjorten dykker i et spejl af gule engletæer
perlehimlen spreder sig i bølgeblodets øjeskær
sort som kun et håb er blevet malet
er den sidste egekrone dalet.
Vinteren har rammet vore sorgfigurer sommerind
isen over livets ansigt aes af en englekind
farverne har knust en gravers spade
altid er der nogen, du gør glade.
© Simon Grotrian - 2009
_________________________________________________
Leif Dræby. "Alliker i Anton Hansens skorsten" 48x65 cm. olie på lærred.1972.
Til Leif
Fra Simon
Vinger gror i røgen med et spadestik
og dybet sender viljen opad
peberbuen lukker sig om hjertet
der er fjer i alle bånd, idet en engel råber stands.
Simon Grotrian til “Alliker i Anton Hansens Skorsten” 1972.
© SIMON GROTRIAN - 2010
____________________________________________________
Leif Dræby. "Sidste breve fra Stalingrad" af Gerz Feigenberg. Plakat til Perronteatret Silkeborg forestilling. 2006. .
Dit røde monogram blev sunget ud ad døren, tak for det
du sov bag mine tænder med en gadelampe under
efter dette søslag vokser vore knogler gennem kærligheden
riddersporer planter du i siderne, den korteste epistel holder stand.
Simon Grotrian til “Stalingrad” Plakat 2006.
© SIMON GROTRIAN - 2010
|