Komplimentær kontrast
Linier der brydes
fine feminine
kraftfyldte maskuline
et følsomt sind
af vulkaner
som træer som jord som lava
som Silkeborgs skove
indre linier Væsner
der gaber råber
lys violet nøje afstemt
pågående nedstemt
orange ild i
ild der råber
råber råber
måber….
brænder som den vågnende sol
tavshed
larmende tavshed
finder fred
bag træerne på søbredden
hvor han lige netop
tog en dukkert
i Carlsbergs kildevand
i bruset boblerne brysterne
livets kilde
og truer nu
med at gå i opløsning
i forandringens violette
nøje afstemt af solen
passer til havet
passer til himlen
komplimentær kontrast
en uundgåelig forandring
forandringens ild
orange
søger sig selv søger
ind i sig selv
finder sorgen smerten
violet vrede
i ild
søger
kaos
i område
10
søger….
hvor
går du hen
søger?
© Lotte Kjøller 2003
|