21-3-2003         

Verden står på jorden. Nu er det sket, Iraks palmelunde. Realiteterne er her.        
Krigen raser, er den til nogen nytte.  Hvem kunne sende sine børn  ud i en krig.     
I dag er vi så langt borte fra anden Verdenskrig. Og dog måske så tæt på en ny.    
Også unge danske mænd og kvinder risikere i disse dage deres liv                           
Jeg er splittet over krigen. Nu mister mange, mange, unge amerikanske,                
britiske mænd, og  kvinder deres liv.                                                                           
Nu mister mange, mange irakiske mænd, kvinder og børn deres liv.                         
Udelukkende på grund af en skrupelløs diktators undertrykkende rædselsregime.
Eller har vi også selv skyld. Påtvinger vi araberne en livsstil. Påtvinger vi vestlig  
kultur. En opfattelse. Som ophæver deres identitet. Deres værdier.                         
Men lige nu føles magtesløshed. Overfor dette inferno af fortvivlelse. Flere hun     
dreder er allerede nu slået ihjel i Irak.  Mistet deres liv! Vi kan måske bære          
dette ved at fortrænge. Vi kan håbe på fred. Men vi kan aldrig glemme!