Leif Dræby   < forside                         < forrige side    næste side>     

      1940 - 60      1960 - 70      1970 - 80      1980 - 90      1990 - 2000      2000 - 2010                        TEGNER

Jeg får mange skilte opgaver i Hammel. Bl. a. denne.

Sommer 1962. Kører jeg en lørdag eftermiddag med rutebilen til Hammel. Jeg har søgt job som malermester hos autoforhandler Aksel Pedersen. Jeg kunne ikke finde mig i at skulle arbejde som svend hos Thorvald Damsgaard resten af mit liv. Søgte efter en udfordring – der var en lignende stilling hos en autolakerer et sted langt nede i Sønderjylland. Jeg var utryg ved at skulle så langt bort fra Silkeborg – og opgav at søge der.

Aksel Pedersen var på dette tidspunkt – 1962 - Renault forhandler i Hammel. Han var en meget driftig mand – med mange jern i ilden. Det skulle også vise sig at han var en god arbejdsgiver. Ryger du. Spørger Aksel Pedersen under vores lange samtale om min ansættelse. Ser på mig med sit meget intense blik. Nej. Så er du ansat. Det gør åbenbart et godt indtryk – at man er ikke ryger.

Det må nok svarer lidt til når jyder søger job i København – de behøves blot at sige de er fra Jylland. Så er de ansat.

____________________________________________________

Vore to år i Hammel – bliver alvorligt skel sættende for min kones og mit liv. Vores lille nyfødte datter – Charlotte Elisabeth– dør fra os. Hun bliver kun to en halv måneder – bliver ramt af en mave infektion. Den kan ikke helbredes – og Charlotte er ikke hos os mere, blot en uge efter. Det måtte ikke kunne ske, at man mister sit barn – men – det gjorde det alligevel. Det er ikke til at fatte – og det kommer man vel aldrig til at kunne fatte. Men livet måtte gå videre – også vort. Det bliver dog aldrig helt det samme igen. Hvordan skulle det nogensinde kunne blive det. Ikke en gang et fotografi har vi af lille Charlotte - de billeder vi havde taget af hende de første måneder - var ikke på film rullen da vi fik den fremkaldt. Der var ingenting - intet.

 

 1963 Får vi Herluf.