Leif Dræby   < forside                          < forrige side    næste side>     

  1940 - 60      1960 - 70      1970 - 80      1980 - 90      1990 - 2000      2000 - 2010                           TEGNER

  

ANS BY                                                                                  Tusch

Udsigt over Ans by og Tange Sø. - Tegning Leif Dræby

Midtjyllands Avis  25 sept. 1974. - Side 12.

___________________________________________

Jeg havde aldrig forestillet mig – da jeg sammen med min barndomsven Otto - i sommeren 1954 var på cykle tur en weekend - til Ans. Og at jeg - 10 år efter selv skulle komme til at bo i byen. Hvorfor Otto og jeg vi lige netop skulle til Ans denne weekend – må stå hen i det uvisse. Det var køligt , blæste var overskyet - af og til regnede det. Men sådan to raske drenge lod sig jo ikke slå ud af det. Vi slog vores telt op lidt nord for byen – i skovkanten. Mellem os var en græsmark, lige ud til Viborgvejen.

Modsatte side af vejen lå en stor bondegård. Søndag morgen – vi frøs – nu skulle vi have lavet morgenmad. Havregrød i en lille gryde på en primus. Vi gik over til bondegården - købte mælk. Mens nu havregrøden snurrede lystigt over ilden gik Otto og jeg lidt på opdagelse i den bagved liggende skov. Da vi kom tilbage var der igen havregrød. Der var hul i gryden – og det hele var løbet ud.

Otto og jeg var venner. På mange måder lignede vi hinanden. Både fysisk og af sind. Jeg kom meget i hjemmet – der lå i Skovvangen – hvor hele familien Gro-Nielsen boede. Far, mor – Otto og hans tre søstre. Der var meget forskelligt fra mit hjem. Der var et arbejderhjem. Knud Gro-Nielsen var rektor på Th. Langs. Ottos mor var også lærer. Hun var kærlig og omsorgsfuld. De boede i et stort hus – havde sådan helt rigtig kunst på væggene – og et flygel – erindrer jeg.

Da jeg var gået ud af skolen – efter syvende klasse - så var det slut med ”åndslivet”. Hvor jeg savnede det da jeg stod ude på – Lysbro fabrikker – som arbejdsdreng. Otto fortsatte i skolen – . Blev lærer. Jeg blev autolakerer.

______________________________

Fornylig fik jeg igen kontakt med Otto - der havde læst min fortælling her på siden om turen til Ans - og han skrev til mig:

Ved et tilfælde er jeg faldet over din tegning og tekst fra Midtjyllands Avisen, 25. sept. 1974. Det fik mine tanker til at gå mange år tilbage.
Jeg husker tydeligt cykelturen. Formålet med turen var at fange havørreder ved Tangeværket. Med hensyn til den gennembrændte gryde:

Vi havde først kogt røde pølser, og derefter, da der var langt til en vandhane, kogte havregrød på det orange pølsevand. Flot, orange havregrød, der så siden brændte voldsomt på.

I behagelig erindring     Otto