Leif Dræby   < forside                         < forrige side    næste side>     

 1940 - 60      1960 - 70      1970 - 80      1980 - 90      1990 - 2000      2000 - 2010                         TEGNER

Solstrejf over landskab ved Alling   Tegning: Leif Dræby                                                      Tusch

Midtjyllands Avis  4 sept. 1976. - Side 1.

________________________________________________

 

Jeg kalder denne tegning for ” Det Danske riges grundlov”. Tegnet Grundlovsdag 1976 – hele familien er vi på vej til grundlovs møde på Himmelbjerget. Vi gør holdt her ved Alling og nyder vores medbragte madpakker – inden turen går videre til ”bjerget.”


Jeg havde meget tidligt interesse for politik. Som halv stor dreng sad jeg ofte med mit øre tæt ind til vores ”dampradio” og hørte på folketingsdebatter. En dag hørte jeg den konservative politiker Poul Møller – som jeg syntes var velformuleret – og spændende at høre. Min far kom ind i stuen og sagde: Han er en gadedreng. Jeg forstod det ikke og undrede mig over at han ikke kunne lytte til argumenter fra andre holdninger.

Mine forældre var socialdemokrater. Og det har været nødvendigt at de holdt sig til dette parti. Min far var teglværksarbejder. Et hårdt op slidende arbejde. Gennem historien er arbejderne blevet udnyttet og brugt til de var nedslidte og færdige - i alle politiske systemer. Selv de kommunistiske – som jo ikke har været en skid bedre en de feudale.

Jeg lytter til argumenter. Danner mine egne holdninger. Derfor har jeg også været langt omkring rent politisk. Da jeg havde fået valgret i 1961. Hvor valgretsalderen blev nedsat til 21 år. Begyndte jeg en ørken vandring rundt i partierne. Stemmer på Hilmar Baunsgaard i 1968. ”Hilmar frelser og forsoner”. Der var ingen ende for troen på Hilmar Baunsgaard han var nærmest en afgud. Fremskridtspartiet. Glistrup. Da han foreslog, ”at man erstattede det danske militær med en telefonsvarer, der sagde "Vi overgiver os" på russisk.” Var jeg solgt. Men da jeg på valgaftnen så hvilket hold fremskridtskumpaner der var blevet valgt ind i folketinget. Var jeg helt færdig med ham.

Mine store politiske forbilleder har været vidt forskellige. Hedtoft, Aksel Larsen, Ole Bjørn Kraft, Christmas Møller, Jens Otto Krag, Bodil Koch, Preben Vilhjelm.... i dag er jeg tilbage ved mine rødder - man skal ikke løbe fra sine rødder – hvis de da er gode.

                                                                                                        

 

                                                     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

'