Min bedstefar.                                        Blyant 1984     Min bedstefar .        Min farfar og farmor - kaldte vi børnebørn "bæjste og bæjstefår". Bedstefar -  Jens  Peter  Sørensen. En rar gammel  mand som tog  mig op skødet og red ride-ranke med mig. Han kunne lide at drille lidt. 1 april - jeg har været 5-6 år. Jeg sidder på skødet af bed- stefar og rider-ranke. Ka du si den kow der kommer flywen derop. Siger  bedstefar  og peger  ud af vinduet op mod himlen. Jeg kan selvfølgelig ikke se no -gen ko. Glor og glor til øjnene er ved at tril- le ud af hovedet. Hæ, hæ, hæ - griner  han. Det wor en aprils når - bette Læif. Jeg  syntes ikke det  var  morsomt - ikke før den  dag jeg  selv begyndte - at gøre nogen aprilsnar.  Da syntes jeg det var ligeså mor- somt. Men som en lille purk på 5-6 år -  for- stod jeg det ikke. Og jeg fik et dobbelt forhold til ham - at han også kunne være "ond". Men det var han jo ikke  han var  det mest elskelige - som alle bedsteforældre  jo normalt  er.  Og VI bliver heldigvis holdt meget af. Bedstemor  hed Dorthea Caroline. Var født Christiansen - og  med hende fulgte navnet - Dræby - som  to af  børnene fik  til mellem -navn -  min far  Kristian  og hans  storebror Frederik. De var ni søskende. Min bedstemor - Caroline. Blev født d. 21. april 1874 i Virklund. Døde d. 30 maj 1965 på aldershjemmet i Them.  Bedstefar Jens Peter. Blev født d. 24. dec. 1869 i Virklund døde 23. marts 1950 i Virklund. Jens Peter og Caroline var meget aktive og engagerede mennesker. De var socialdemokrater. På væggen inde i stuen hang der et fotografi af Stauning. I 25 år var bedstefar medlem af sognerådet i Them. I mange år var han pantefoged. Han må havde været en af de rare af slagsen. Jeg har ellers aldrig brudt mig om pantefogeder.  Jeg får det ligesom lille Claus i H.C Andersens eventyr "Store Claus og lille Claus". Lille Claus kunne ikke tåle at se degne. Sådan får jeg det når jeg ser pantefogeder. Min bedstefar har ikke været nogen slem pantefoged. Mine bedsteforældre var således aktive medlemmer af "Hjælpekassen" fra 1925 og indtil Socialreformen i 1933 blev gennemført. Og de gjorde meget for småkårsfolk i Virklund gennem alle årene. Mine besteforældre - pralede aldrig - af hvad de havde gjort af godt i livet - havde jeg ikke fået det fortalt senere. Ville jeg aldrig havde vidst det.   1948 - på trappen til farbror Niels sommerhus ved Thorsø. Bedstemor interesserede sig meget for sine børn og børnebørn - og det nød vi børnebørn godt af. Ved huset på Horsensvej i Virklund - havde "bæjste" en lille bod - hvorfra hun solgte kirsebær, blommer m.m. fra haven. Hun var også en ivrig lystfisker - og jeg har set hende sidde på broen ved deres sommerhusgrund ud til Thorsø - i sit sorte tøj sidde ligeså stille med en fiskestang i hånden en lun sommeraften. I julen samledes hele familien i huset i Virklund. Jeg forstår ikke hvordan der blev plads til os alle i det lille hus - børn, børnebørn og oldebørn. Men der var - plads til os alle. Vi dansede og sang om det lille juletræ - der stod på en taburet i køkkenet. Og inden vi skulle hjem - en hver til sit -  samleds vi alle i den fine stue og sang: Altid frejdig når du går.