Kuglepen.                                                     Dec 1986               Sølystvej. Dec. 1986.        Jeg sidder i det grå december lys og drømmer mig tilbage. På siden i min kalender har jeg tegnet en gade med et bjerg i baggrunden -  under denne -  Søndermarksgade i Ans  - næste side er jeg på Skovvangsvej >   Ans.  I sommeren 1964 var jeg på udkig efter et sted hvor vi både kunne bo og have et autolakereri. Jeg var på dette tidspunkt mester på et autolakereri i Hammel - hos autoforhandler Aksel Pedersen. Igennem en bror til Aage Andersen der havde ejet ejendommen Søndermarksgade 8-10 i Ans. Og havde drevet landbrug der. Men nu havde solgt ejendommen til Grønbæk kommune. Gennem broderen Ansgar Andersen der var forsikringsagent. Blev vi gjort opmærksom på stedet. Og jeg fandt straks at her var alle muligheder, om end der skulle meget arbejde til, for at realiserer drømmen. En juli aften kørte jeg fra Hammel til Ans i vores lille røde ”Renault Dauphine” - til forhandlinger med hele det samlede sogneråd. Sognerådsformanden Niels Holm Andersen, - bror til både Aage og Ansgar, tronede stor og mægtig for bordenden. Også kæmneren Eriksen var tilstede. De troede på mig, og der blev handlet. > Med Viborg amtsråds godkendelse sælger, skøder og endelig overdrager Grønbæk kommune herved til medunderskrevne autolakerer Leif Dræby Sørensen, Hammel den kommunen tilhørende ejendom i Ans by, skyldsat under matr. Nr. 2 fn Ans by, Grønbæk sogn, af hartkorn 1 fdk o alb.< Som der bl.a. stod i skødet. Videre: > Som sælger, Grønbæk sogneråd: Magnus Moeslund, Johs. Jakobsen, K.B. Lausten, N. Holm Andersen, S. Andersen, S. A. Kristiansen, A Riis Thomsen, Søren Laursen, N. Chr. Danielsen.< Alle - blev de mennesker jeg kom til at kende gennem vore 12 år i Ans. Kaj Bach Lausten – Ans Cementstøberi - kom en af de første dage efter vi havde åbnet værkstedet i august 1964, kørende ind på gårdspladsen i sin ”Toyota Crown, Pick Up”. Den havde han i mange år. Han ønskede os lykke og held og velkommen til byen. Hele herligheden kostede 75,000,kr. Og det var mange penge dengang. !0,000,kr. i udbetaling. De måtte lånes. Og var svære at skaffe kautionister til. Hvem troede vi kunne klare det. Det gjorde heldigvis min familie. De første par år blev meget meget vanskelige. Og vi måtte være nøjsomme.