Model                                                                    Blyant 1989 __________________________________________________________ Mor fortæller. Næsten hver gang jeg er ovre hos mor, fortæller hun. Min mormor. Agnes Hansen. Hendes ungpigenavn før hun blev gift med min morfar - Gorm. Mormor talte kun tysk. Hun kom fra det der før 1920 var tysk i en årrække. Måske var hun tysk og tysksindet. Jeg ved det ikke. Ikke endnu - mor fortæller måske noget mere om netop dette en anden gang. Min morfar sagde: Du er tysksindet. Og det var jo ikke så godt. Jeg har set mormor på fotografier. En smuk, sart kvinde. Min mormor døde i barselsseng. Hun havde født mor´s søster Karen. Og det var for meget.Der var mange der før i tiden døde i barselsseng. Mor fortalte, at hendes mor var så smuk i kisten. Der var kantet med viol-knubber. Hun lignede en ung pige, fortalte mor. Hun var heller ikke så gammel. Midt i trediverne. Ned langs med hendes kind, lå hendes sorte hår i en lang fletning. Kunne hun da blot havde taget hende med sig. Sagde min morfar, om den lille Karen. Der blev sendt bud efter Moster Andrea. Andrea skulle tage over efter min mormor. Livet skulle gå videre. Og Karen skulle have et liv. Andrea var kun lige kommet ind i huset. Vi skal have brødmaskine. Det er jeg vandt til. Min mormor havde altid taget brødet op mod brystet og skåret det derfra, med kniven ind mod sig selv, som det var skik. Min mor fulgte Andrea op i byen. Assens. Hvor hun ville købe en brødmaskine. Så var det slut. I et firkantet klæde der havde været hendes mor´s. Havde mor gemt en flot sort kjole der også havde tilhørt  hendes mor. Ved halsen var der en bådformet udskæring. Mor forlod moster Andrea. Hun gik ned til havnen. Tog ”Turisten” over til Hejls. Der opsøgte hun noget familie.   Hele familien på stranden ved Assens en sommerdag - min mor, mormor Agnes, lille søster Ulla, morfar Gorm, lillebor Gunnar, lillesøster Eleonora "Tulle" som døde alt alt for tidligt - og bagved lillebror Peter. En mor kan ingen ny mor, sådan uden videre erstatte. Mor var nu helt alene i Sønderjylland. Hun fik arbejde på en gård. Spiste af grødfadet sammen med karlene. En gammel mand med skæg fik det til at vende sig i mor, når han også dyppede skeen i grødfadet. Hun havde ingen tøj med sig, hun klarede sig med det hun fik. Det konen i gården syede til hende. Hun opsøgte unge mennesker langt borte fra gården. Morede sig med dem, sang og lo. Når det blev sent, cyklede hun tilbage den lange vej. I en plovfure - som mor siger. I mørket - men jeg var ikke bange. Hun havde fået en cykel af folkene på gården. Den kostede femog-tredive kroner.Det har sikkert været mange penge den gang.  En sommerdag var hun sammen med andre unge i en ungdomsforening på udflugt med skib til Stege. De morede sig hele dagen. Det var en dejlig tur, fortalte mor. Efterhånden fik mor kontakt med sin far igen. I lang tid var der ingen der spurgte til mig, siger mor. Jeg var glemt. Min morfar sagde til mor. Hvordan kan du holde ud at være hos de bønder. Kom hjem igen. Mor flyttede tilbage til Assens. Hun fik plads på Mar-cussens hotel. Hun arbejde-de i køkkenet. De ældre piger sov i - med søfolkene nede på havnen, fortæller mor. Med undren i stemmen. Mor sagde op på hotellet. Så rejste hun til Silkeborg. Her var hendes veninde Mary. Sådan blev det, og det blev en del af mors skæbne.