Sandalbinderen - Silkeborg Bad Blyant - Maj. 1990.
Skulpturen af Sandalbinderen - en kopi af billedhuggeren Kai Nielsens "Sandalbinderen", skænket af Carlsbergfondet i 1929 - lyste hvidt inde i parken – og jeg kunne aldrig undgå at se den når jeg var i nærheden eller kom forbi Silkeborg Bad.
_________________________________________________
Omkring 1952-54 var jeg bydreng ved Købmand Martin Olsen – på hjørnet af det der dengang hed Skovvangen og Skovvangsvej. Af og til blev der bestilt varer af gæsterne på Silkeborg Bad. Og jeg bragte ud. Kom dog kun - til portneren på ”Badet” - længere ind måtte jeg ikke komme. Portnerens søn – han havde en ”røvskubber” . (cykle med hjælpe motor - en knallert). Når han kom fræsende ned af Ørnsøvej og op ad Skovvvangsvej ville jeg virkelig ønske at det var mig der kørte på den. Den kunne skyde en allerhelvedes fart.
Portnerens søn fortalte – han havde åbenbart det privilegium – at han måtte bringe varerne direkte over til gæsterne på deres værelser. Han fortalte: En gang skulle han afleverer nogle varer til skuespillerinden Ellen Gottschalck. En flot frodig kvinde. Da hun lukkede op for ham - stod hun splitternøgen. Havde det blot været mig. Hormonerne fløj jo rundt i kroppen på det tidspunkt – uden jeg jo rigtig vidste hvad det var der var fat med mig.
Mit barndomshjem – Skovvangsvej 29 – lå tæt på Silkeborg Bad. I 1948 flyttede vi fra Virklund til Silkeborg. Og da var det kun få år efter besættelsestiden var forbi. Og på ”Badet” var der stadig rester efter tyskernes okkupering. Far brækkede tømmer af garagerne der lå op langs Gjessøvejen – og byggede et hønsehus med dueslag af brædderne. Badet - var aflukket område og nogle store blodhunde holdt vagt inden for hegnet. Rygterne ville vide at en mand en gang havde stukket sit ben indtil hundene og benet var blevet bidt af. Så vi børn havde stor respekt for de store sorte hunde.
__________________________________
1991. Randi og Jonas i den "gule".
|