Totem                                                                                                 Oliekridt  - Blyant  Hammel 1992. 7-12 93 Mange af mine billeder er nu pantsat – men det skete ikke uden sværdslag.  Jeg var tilfældigt på kommunen for at aflevere et billede - købt – af kommunen. Da der havde ligget et brev hos mig onsdag morgen fra inkasso afdelingen. Hvoraf fremgik - de –  damen og hendes kollega - forgæves havde været på min bopæl. - og – mødte jeg ikke frem senest fredag – blev jeg hentet af – POLITIET! Jeg gik så ind på inkassokontoret – dum som jeg var. DE - spurgte med det samme om billed- erne fra min udstilling i Odense var kommet hjem. Ja - siger jeg. SÅ  – kører vi ud til dig øje- blikkelig – siger kvinden bag skranken. Ja. Hvis det kan være jer en fryd – siger jeg. Nåeh – det var nu ikke ment som en fryd – siger hun. Det kunne da godt være - sagde jeg. De sad der med salgslisten fra galleriet – den havde de fået tilsendt. Jeg skal lige et ærinde først. Og det skulle jeg. Jeg havde 5,500,- kr. i lommen – det skulle de - ikke vide. De skulle i banken . Og jeg var sgú lidt bange for om de kunne se igennem mine bukser – og ville tage pengene fra mig med det samme. Jeg nåede at komme hjem inden de var her. Et øjeblik efter buldrede det op ad trappen. De bankede på – men ventede ikke til jeg sagde – Kom ind. De gik bare ind. De var kørende i bil og parkerede lige bag ved min. Man må ikke holde der – sagde jeg. Jamen din egen holder der da – sagde de. Ja – min egen må holde der, ikke andre. Blot en halv time – siger ”første damen”. Nej – der må ikke holde andre biler i gården. Så måtte de sgú bakke ud på gaden igen. Der kom nu gang i sagerne. Listen fra galleriet havde de med sig. Og den gik de så frem efter. Hvor er det og det billede. OG det blev skrevet op. Billedet fik et kryds – et Kainsmærke. Beholder i alle pengene hvis jeg får solgt JA! Sagde de. Så kan i godt stoppe – så holder jeg op med at male. Kan jeg ikke få en ordning her og nu – ser jeg ingen grund til at jeg fortsat forsøger at klare mig selv som kunstner. Det kan vi ikke tale om - nærmest skreg - første kvinden. Og derved blev det. Jeg blev syg - fik forhøjet blodtryk – kom i behandling – lever dog stadig. Men ser du i dag et kryds bag på et af mine malerier – SÅ – ER DET KAINSMÆRKET! _________________________________________________   "Nyt Land - Alderslyst Ode".        Udkast til vægmaleri -  Svømmecenter Nordvest 1993. _________________________________________________________________________   Warszawa - Eftermiddagsstemning - Juli  1992.