Leif Dræby   < forside                         < forrige side    næste side>     

  1940 - 60      1960 - 70      1970 - 80      1980 - 90      1990 - 2000      2000 - 2010                                           TEGNER

Par                                                                                                                              Oliekridt, blyant 1997

________________________________________________________________________

 

14-9-1997

Jeg har vidst aldrig omtalt et af mine malerier tidligere. Det maleri jeg i morgen sender ind til en konkurrence om illustration til Landsstævne 1998. Jeg har givet billedet titlen. ”Landsbillede for pegasusser”. ( Hvis jeg da ikke ud i fremtiden ændrer både maleri og titel.) Hold kæft hvor har jeg brugt megen tid på at finde frem til et billede der kunne bruges. De bruger sikkert ikke mit forslag. Det bliver sikkert  en eller anden ” badutspringer” der bliver afbilledet. Men så har jeg da deltaget og vist min gode vilje. Billedet: Baggrunden kunne være et hede landskab – jeg elsker heden når jeg kører igennem i bil eller vandrer der – og ikke mindst! Fra Blichers noveller . I forgrunden en forundret måske angstfuld figur med vinger – deraf titlen.

 

 

 

 

Jeg vandt selvfølgelig ikke – senere sendte jeg billedet til kommunens årlige konkurrence om illustration af deres budget. Det var mest for at irriterer.

 

Landsbillede for pegasusser.       Acryl. forsk. mat på lærred 81x84 cm. 1997

(Silkeborg Kommune.)

Så jeg vandt jo da heller ikke der. Da jeg henvendte mig at for at hente billedet – ville kommunen købe det! Hvad skal du ha´ for det.  5000,- svarede jeg. Jamen du ville da kun få 4000,- hvis du vandt. Ja, men jeg skal altså ha´ fem. Og sådan blev det – de købte billedet.