Løjtnantens Elv. Grønnedal Juli 99.   Grønnedal  Juli 1999.            Det er lavtryk i dag. Luftfugtigheden er 98 %. Ligesåsnart man får sat sig ned her på trappen, kommer de satans myg og fluer flyvende. Og lavtrykket gør dem åbenbart ikke mindre agressive. I aftes kørte Thomas os til Iviqtuut. Den tidligere kryolitmine. Mange mænd satte deres liv til her i et farligt job. De ligger på kirkegården, side om side, de ældste grave med et hvidt trækors. Men uden navn. Et år døde to og tyve af skørbug, indtil en grønlænder - gamle Marie.  Fandt på at give dem kvan, der er meget rig på c-vitamin. Gamle Marie er nu stedt til hvile sammen med sine kammerater. Imens vi var der ledte vi efter kryolit stykker, som jeg tror  er en god souvenir at tage med hjem til mine børn. Thomas havde sin riffel med. Han tilbød mig - helt uventet - at låne riflen. Jeg skød til måls efter en sten der stak op af vandet i en lille sø. Det var helt rart at holde et ordentligt våben i hånden igen. I går til frokost sagde jeg til Randi.:  Nu går vi ned og fanger en fisk som vi spiser til frokost. Vi gik ned til nogle klippe  fremspring lidt herfra. Inden længe havde jeg en havørred på krogen.  Jeg trak den ind mellem tangen til en spalte i stenene. Oppe på klippestykket knuste jeg dens hjerneskal med en sten. Jeg fanger ikke flere end vi spiser, ellers er det spild af liv. Lige nu. Klokken er fjorten.  Et stort stykke af "katamaranen" - isbjerget, brækkede af og sendte en flodbølge  et par hundrede  meter ud i fjorden. I et nu - lynhurtigt - skyder en mægtig bølge ud fra isbjerget. Men isbjerget er der alligevel, når vi rejser hjem til Danmark  næste mandag eller tirsdag. ________________________________________________   Modlys - Ivigtut.