Leif Dræby   < forside                                                   

SYNSPUNKT Midtjyllands Avis 18-4-2000                            < debat menu.

 

Sæt Papirfabrikken på folkeaktier

 

Skal Papirfabrikken overleve som arbejdsplads og levende  virksomhed i Silkeborg. Arbejdsplads for over hundrede mennesker. Økonomisk grundlag for mange familier.

Overlevelse vil efter min mening kun være muligt om befolkningen i Silkeborg. Alle der nu ønsker papirfabrikken bevaret. Tegner aktier, i en ny, papirfabrik. Et simpelt regnestykke. Godt og vel 50,000 indbyggere i Silkeborg kommune. 500 kr. pr næse.(med et beløb i den størrelse vil mange kunne være med). Resultat 25 millioner kr. Et godt grundlag for nogle dygtige folk til at bygge en moderne papirfabrik op igen.

Man skal ikke regne med virksomheder ude fra vil investere i en nedslidt papirfabrik. Og det har jo allerede vist sig at være tilfældet. Hvilket enhver med lidt sund sans kan gætte sig til.

Papirfabrikken har betydning for de over hundrede der arbejder der, først og fremmest. Papirfabrikken som betydning for Silkeborgs identitet, og moral, skal nok overleve uden en papirfabrik i drift. Livet går videre. Som det jo også gjorde selv efter Gorm den gamles død. I sin tid.

 

 

 

 

AFTENSTEMNING VED PAPIRFABRIKKEN   (M.A. 20 jan. 1979)

 

Der hvor papirfabrikkens overlevelse har den største betydning. Er som arbejdsplads og økonomisk sikkerhed for mange mennesker. Som en levende arbejdsplads i Silkeborgs bymidte. Bymidten der efterhånden fremstår som et museum.

Al håndværk og industri flyttes ud, i industrikvarteret. Og tilbage blivende er en soveby. Hvor sovebyens børn kan vokse op uden nogen fornemmelse for virkeligheden og arbejdets realitet. Arbejdets ofte barske realiteter. Børnene ser kun en by, en kulisse hvor forældrene kører ind til centrum i bil. Går på

indkøb i supermarkedet. Kører hjem igen i bilen. Derefter kan spøgelsesbyens kulisse gøres ren af natfolket så den er klar til næste dags rutine.

Er man ikke så heldig at mor eller far kører bilen en tur gennem, industri kvarteret, og måske videre ud, på landet. Så har man som barn ikke en, fætterBRmands, levende chance, for at finde ud af om plasticdimser er noget der er lavet på fabrik, eller gror på et træ. Mælkeprodukter er hvid farve. Koen, et forhistorisk dyr, nu udstoppet, og i glasmontre.

Lukker papirfabrikken. Bliver dette for alvor de barske realiteter. Luksus -villaer og pent-house lejligheder vil i stedet skyde op på fabrikkens grund med kapitalfart. Der, hvor det ville være mest naturligt, hvis papirfabrikken ulykkeligvis skulle lukke, at bygge ældreboliger for de der har slidt og lagt deres arbejde i byens velstand.

Skulle de ældre ikke på deres gamle dage havde de bedste omgivelser og den smukkeste udsigt? Ældreboliger bliver som regel puttet ind steder hvor ingen finder atråværdigt at bygge.

Vi gemmer fortiden. Og glemmer så fortiden.

 

Leif Dræby