Leif Dræby   < forside                                                 

                            < debat menu

 

 

 

 


Av min gavl

Vedr. al den her gavlmaleri diskussion. Som jeg jo dog selv har startet. Der var en af mine venner på Facebook der spurgte hvem der havde bestemt at jeg - skulle være smagsdommer. Det tror jeg da ikke der er nogen der har bestemt. Der er ikke nogen der bestemmer over mig. Og så vidt jeg ved er jeg ikke syltet ind i nogen form for afhængighed af noget inden for kunst. Og ellers vil jeg sige til min Facebook-ven. Du er i din gode ret til at have din egen smag. Det er jeg også.

Min Facebook-ven Johan Brødsgaard skrev bl. a.: ”Kunne for et par dage siden læse mig til, at nogen synes, at jeg er godt i gang med at slå kunsten i Silkeborg ihjel - og at de projekter, der er skubbet i gang, ikke er kunst, men dekoration. Det må vel afhænge af øjet, der ser”.

Og.: ”En "ikke-videnskabelig undersøgelse" på FB giver nedenstående billede (på Nygade) +200 likes og kun to negative... Så det siger vel også noget om, at der er en folkelig opbakning”. Dertil vil jeg svare.: Om der så kom 200-tusinde likes. Så ville ”Hjejlepigen” aldrig blive kunst. Kunst det er noget helt helt andet. For nogen mennesker ville tegneserie figuren ”Anders And” og Asger Jorns maleri ”Den Foruroligende ælling” være det samme. For nogen vil dette at læse tegneserien ”Basserne” og læse Hemingways roman ”Farvel til våbnene” være det samme. Men hvis man har kultur. Så ved man jo godt - at dette ikke er tilfældet. Hvis fremtidige gavlmalerier ikke bliver seriøs kunst. Så kører I Silkeborg ned som værende en stærk billedkunst by. Det vil totalt smuldre for Silkeborg.

Jo, Johan Brødsgaard. Jeg mener selvfølgelig det jeg skriver. At det vil slå kunsten ihjel i Silkeborg. Den opbakning du taler om, den kommer fra mennesker der ikke synes kunst skal være revolution. Som jeg jo - synes. Og det er fuldt legalt at folk vil have sødsuppe morgen, middag og aften. Men det er din opgave, som kulturudvalgsformand - når det drejer sig om billedkunst. At du giver folket indhold. Og det får de ikke nu. Kunst kan give fantastiske ud af kroppen oplevelser. Den kan være grum, den kan være morsom. Men den skal kunne betragtes som kunst. Det er din opgave - som kulturudvalgsformand - at give folket det - de ikke vil have. For ellers rykker vi os ikke kulturelt som menneske. Og det kan du jo så begynde at studerer hvad er. Som jeg jo sagde til dig da jeg introducerede dig til Silkadens fernisering i foråret. At du også var "fremtids-udvalgsformand". For det tror jeg da godt - du måske kunne blive.

En definitionen på kunst.: ”Kunst er et bevidst brug af den menneskelige skaberevne og fantasi til fremstille værker som kan påvirke eller udfordre modtageren æstetisk, følelsesmæssigt eller intellektuelt”. Ja. I må meget undskylde. Men jeg læste det på Wikipedia. Ja så bliver det er jo op ad bakke med det intellektuelle for ”Hjejlepigen” og hendes nye veninde på Nygade. Men hvis - man vil have sine begreber udvidet om hvad kunst kan være, så er der rig mulighed for det her i Silkeborg. Indtil videre da. I Silkeborg, hvor vi jo både har Jorn Museum. KunstCentret Silkeborg Bad. Også har Danmarks største galleri for moderne kunst.

Jeg har ikke noget imod der er kunstnere fra andre byer. Lande. Der kan male på gavle her i Silkeborg. Det er kun sundt med inspiration udefra. Men tænk på for eftertiden at der også skal være et eller andet på spil for dem. Det er der jo ikke med disse for øjeblikket. I kunne måske have så meget horisont - det ved jeg ikke - at i også kunne finde kunstnere i Silkeborg - der kunne male på gavle. Jeg tror sgu de kunne gøre det lidt bedre. Og så opnå de der 200 likes på FB. Jeg kender mindst et halvhundrede – rigtige kunstnere - her i Silkeborg og omegn.

Jeg kunne da også selv komme med et bud. Mit maleri fra i år ”Som vi råbte”. Som jeg tror vil få rigtig mange LIKES.

Leif Dræby

"Av min gavl" - Midtjyllands Avis. 3-11-18.