|
< debat menu
Oh gavl - oh østergavl (Niels Hausgaard)
Skrider vore kulturværdier. Jeg tror ikke det er en naturlov at vi absolut skal - have gavlmalerier i Silkeborg. Men skal vi. Og det kunne det jo se ud til.
Så ønsker jeg brændende for Silkeborg at vi bevarer en værdighed for kunsten. Det er derfor jeg lægger så voldsomt ud. Jeg ser ikke noget dårligt i at mennesker er romantiske. Ikke har lyst til at kæmpe for idealer. Det må da være en menneskeret.
Og jeg ser ikke at billedkunsten er den eneste ting der kan være med til at give en værdi. Det kan også være en værdi at høre Birthe Kjær synge "Den knaldrøde gummibåd”. Men det er bare noget helt helt andet. Og man skal ikke blande begreberne.
Jeg ser en altovervejende nødvendighed i at det vi kalder - billedkunst - kan og skal være rendyrket for at kunne være en givende kilde til at give os æstetik, følelsesmæssige og intellektuelle oplevelser. Give os indtryk der kan være med til at åbne op for en forståelse af og for - at der måske er en virkelig god grund til - at vi er mennesker.
Derfor må vi med de billeder kunstnere frembringer. Og måske - skal se i bybilledet. At de også er af en kunstnerisk kvalitet. Og det er jo da en hel befrielse at direktør Mads Fredberg for Galleri Grisk i Aarhus der står bag de tre dekorationer. At han i avisen torsdag fastslår at.: ”Hjejlepigen” i Østergadekrydset ikke er kunst”.
Ja, det er ”Kvinden på Nygade” nu da heller ikke. Mine alarmklokker begynder sgu altid at ringe når jeg hører ordet ”Grisk”. Det skulle alarmklokkerne jo nok også have gjort hos Kulturudvalget.
Kulturudvalget skulle have søgt folk med indsigt. Inden tingende gik helt galt. Hvis man f.eks. skal have bygget en skyskraber, er det jo nok meget fornuftigt at kontakte en der har forstand på jordbundsforhold. Så ikke hele bygningen vælter når den først står færdig. Lige så nødvendigt er det at kulturudvalget samarbejder med nogen - der har forstand på kunst.
Jeg ser meget gerne at gavlmaleriene – også kan udføres af de billedkunstnere vi har i Silkeborg i dag. De kunstnere som har kæmpet i mange år for at blive anerkendt - som værende billedkunstnere. Hvis det da med de nuværende forhold, overhovedet vil være attraktivt at få sin kunst op på en gavl. Men regner man i det hele taget de lokale kunstnere for noget?
Men at vi også hylder de kunstnere fra Silkeborg. Som ikke er her mere. De billedkunstens helte som jeg – som vi - står på skuldrene af. Kaj Fuhrer, Jørgen Jakobsen, Poul Vandborg. Monica Nicolaisen, Hans Jørgen Nicolaisen. Erik Nyholm, Knud Weinert, Martin Kaalund Jørgensen. Og så ham her - Asger Jorn.
Nogle af disse var både nationalt - og internationalt kendte. Var med til at give Silkeborg prestige. De var med deres kunst med til at give Silkeborg værdighed som en kunstby. Er det nu gået tabt for altid.
Det vi skal give videre. Det skal være kvalitet. Det gælder i alle livets forhold.
Leif Dræby
"Oh gavl, oh østergavl" - Midtjyllands Avis. 8-11-18.
| |