Leif Dræby   < forside                    <slægten homo - menu         

 

< side 2                                                                                                   Af Slægten Homo - Side 3.

 

Diner. I midten af det lange smalle spisebord er et spor. En lille vogn med maden skubbes frem og tilbage. Der er bordkort. Randi og jeg er placeret ved siden af Benjamin. Den anden ende af bordet, er bænket en halv snes japanere. Troede jeg. Spurgte den ene kvinde der var i selskabet, hvilket land de kom fra.

Du må gætte. Siger kvinden. Japan? Nej vi er fra Kina.

En kvinde fra Indien har fødselsdag. Lyset bliver slukket, tjenerne kommer ind med en lagkage med levende lys og et stort 50 på toppen. Vi synger alle Happy Birthday. Derefter sang og dansede de sorte tjenere en stammedans.

 

Vi går ud på terrassen, der vender ud mod det store vandhul på lodgens nord side. Store projektører oplyser søen. Ud af mørket begynder dyrene at komme frem. På modsatte søbred kunne jeg skelne et par ”rainers” næsehorn.

Der går en halvtimes tid, ved Tree-tops østlige ende kommer fire elefanter. En hun og tre unger. Trip trap - træsko. En stor, en lidt mindre og en lille elefantunge. Majestætisk vuggende kommer dyrene frem – i scenens rampelys.

Derefter følger langsomt hele flokken. Jeg talte tredive dyr. Imellem går en stor han. Et sjældent syn, han elefanterne strejfer normalt rundt alene. Højre stødtand knækket af. En gammel figther.

Flokken begynder at rode op i jorden med deres stødtænder. Aldrig har jeg set så imponerende et skue. Alle disse store flotte rytmiske dyr.

Der er tre bøfler ved vandhullet. Og for dem havde elefanterne respekt. Gjorde en af bøflerne blot et enkelt udfald mod den nærmeste i flokken. Så sprang elefanterne til side og udstødte vilde hyl. Lang tid følger vi denne guddommelige komedie.

 

 

 

> side 4.