Leif Dræby   < forside                    <slægten homo - menu         

 

< side 3                                                                                                Af Slægten Homo - Side 4.

 

 

Dilemma.

I morges kørte vi fra Tree-top kl. 7,30. Black hunteren – er chauffør. Vi bliver kørt til Autspan Lodge, som var vort udgangspunkt i går. Der indtager vi morgenmaden. Vi sidder inde i den store, mørke spisesal.

Carol tager en videooptager frem. Begynder at filme de tre andre. Interviewer Bill.: Hvordan har du det med at vi er her i Afrika for at søge vore rødder. Har du glemt at vore forfædre var slaver. Kan du leve med du aldrig vil finde tilbage til dine aner.

Carol vender pludseligt kameraet mod mig. Leif! Siger hun. Vi kan kun finde tilbage til vores bedsteforældre i USA. Med dem slutter sporet. Vi gør os ingen forhåbninger om at kunne finde slægtninge her. Vi ved end ikke hvor vi skal søge. Hvordan forholder du dig til slaveriet. Ved du noget om os, vores fortid. Vor historie.

Jeg bliver frygtelig berørt, jeg mærker blodet i mine årer begynde at krystalliserer sig. Dette var ikke en drejning jeg havde forventet vores tur til Kenya skulle komme til at omfatte. Men jeg forsøgte ikke at flygte fra mit - fra vort ansvar. Danmark var en del af slavehandelen. Jeg - kunne havde været med. Vi har alle remme af huden.

 

Danmark blev i midten det 17-århundrede en del af en internationale organiseret slavehandel. Igennem den såkaldte ”trekantshandel”. Et typisk træk ved trekantshandlen var. Britiske skibe sejlede fra havne i Liverpool og Bristol med engelske varer - tekstiler, redskaber, våben og brændevin - til vestafrikanske havne. Der ankrede de op ved de forter, hvor slavehandlerne holdt til og byttede sig til afrikanere for varerne. Når de havde sikret sig en fuld last, sejlede de til Vestindien og solgte afrikanerne som slaver.

Danmarks deltagelse - i denne trekanthandel startede i København eller Flensborg  hvor skibene sejlede til Fort Christiansborg, der var det største danske støttepunkt på Guldkysten. Det nuværende Ghana. Og var udskibningshavn for den danske slavehandel til sukkerplantagerne i Caribien. Fortet blev bygget i 1661 og skiftede ejer flere gange, men var det meste af kolonitiden på danske hænder. De danske skibe var lastet med efterspurgte varer, navnlig håndskydevåben. Dem solgte man så til kystens høvdinger, som leverede slaver i stedet. Det var praktisk, besiddelsen af skydevåben gav disse høvdinge mulighed for at besejre deres fjender længere inde i landet og således tage krigsfanger, som igen kunne sælges. Slaverne blev sejlet til Vestindien, afsattes til danske og udenlandske plantageejere på de dansk-vestindiske øer. Fra ca. 1660 og de næste tohundrede år var Danmark en del af den internationale slavehandel.

 

Dette er et sort kapitel i menneskehedens historie. Og jeg føler stor smerte for hvad vi gjorde mod dit folk. Svarer jeg Carol.

Men dette ville ikke være nok. Jeg vidste - at vi resten af denne safari ville have dette imellem os. Og måske ville emnet blive berørt igen. Jeg vidste at vi måske også ville få et andet forhold til hinanden. Er vi mennesker længe nok sammen kan modsætninger blive for store. Venskaber blive brudt.

 

> side 5.