SYMFONI I GRØNT                                                            Tusch - Tegneren Leif Dræby kom forleden forbi Nåege, hvor han midt i en stiv og mørk  granplantage blev betaget  af en lille grøn høj, der dannede grosted for  en hel symfoni af træsorter. I skøn forening flettede eg, bøg, birk og el deres grene sammen til et tag af grønt over den lille høj. Aften-Posten 8 aug 1961. - Side 4. _____________________________ Skovmærker gror, og jordbær gror, og kukkeren ved når og hvor... Nåege - hver gang vi i skolen sang H. C Andersens hyldest til naturen. Blev ordene - "når og hvor" - i min forestillings verden til - "nåege". Ord - kunne sommetider være svære at få til blive logiske. Mindede om noget andet - blev til særegne metaforer - "spillevende" kunne f. eks. blive til "spille vende". Vi kunne forøvrigt fra mit klasseværelse øverst oppe - på Vestre Skole - helt ud mod hjørnet af Ewaldsvej og Rolighedsvej - se Himmelbjerget. Og jeg måtte hver morgen når jeg trådte ind i klassen - lige se efter om Himmelbjerget stadig lå der. En gang var der en stor soldater manøvre ved Silkeborg. Og soldaterne havde netop lejret sig -lige her på denne plet ved Nåege. Alle raske drenge inde fra Silkeborg - måtte ud at se fænomenet.  Også jeg måtte derud for at opleve de raske jenser. Jeg identificerede mig med soldaterne - og rykkede straks ud når der var manøvrer ved Silkeborg. Det var for mig ligeså tillokkende at se soldater - som når der var mulighed for at se en ildebrand. En gang bevægede jeg mig en solrig efterårsdag omkring langt langt ude i Vester skoven - næsten helt ude ved Kongshus. Her havde der været en soldaterlejr i forbindelse med en manøvre fornylig - i jorden fandt jeg en dåse leverpostej - soldaterne - i deres overflod af feltrationer må havde glemt at få med sig. Jeg så mange muligheder i den ”skat” - jeg her havde fundet. Begyndte at rode i jorden - om der var flere dåser - men der var kun denne ene.