Leif Dræby   < forside                     <forrige side        næste side>     

      1940 - 60      1960 - 70      1970 - 80      1980 - 90      1990 - 2000      2000 - 2010                       TEGNER

  

 

GAMMEL EG I LYSEGRØNT FORÅR.     Tusch på papir

Bag Vestre Badeanstalt står denne gamle eg. Den står midt i et lysegrønt forår, men den gamle knark lader sig ikke påvirke af bøgenes forårsnervøsitet for ikke at komme tidligt nok; den springer ud, når det passer den.

Aften-Posten 3 maj 1961.

___________________________________________________________________________________

 

For 25 år siden – midt i 1980erne - sad jeg på lokalhistorisk arkiv der lå i Hostruphus ved Skoletorvet. Jeg gik hedengangne Aften-Posten igennem - alle eksemplarer fra 1961 - for at finde frem til de tegninger jeg havde haft i avisen dette år.

Jeg blev overrasket - efterhånden som jeg fandt frem til den enkelte tegning. Kunne ikke erindre - mange af dem - at jeg nogensinde skulle havde tegnet dem. Men mit navn stod der jo - så det måtte jo være mig.

Denne gamle eg ved Almindsø. Jeg havde ingen som helst erindring om at jeg havde siddet her en forårsdag i 1961 - og skitseret det gamle træ. Men jeg kunne dog huske at jeg netop hjem kommet fra militæret - havde indstillet mig selv på at jeg nu ville udleve min drøm - det løfte jeg som stor dreng - havde givet mig selv en sensommerdag ude i Silkeborg Vesterskov - vise verden den skønhed jeg netop denne dag oplevede ved at se ud over et solbeskinnet åbent område i skoven. Og nu i foråret 1961 - var gået i gang med at udleve drømmene.


Kun 50 meter nordvest for egetræet ligger Vestre søbad. "Vestre". Her fik jeg lært at svømme rigtigt - jeg havde indtil da svømmet - hundesvømning - ovre ved "Tarzantræet" den anden side af søen. På Vestre gik jeg til rigtig svømmeundervisning. Vi lå en hel flok drenge på maven på badebroen - med korkbælte spændt om livet og øvede os på livet løs i at lære brystsvømning. Da det var lært - blev Vestre et eldorado - hvor jeg sommeren lang boltrede mig som en fisk i vandet.

Blev vi for vilde - skulle Munksø - nok få os kaldt til orden. En lille vilter mand - knaldrød i hovedet af ophidselse når vi ikke lystrede hans fløjte - havde vi svømmet for langt ud. Så kunne det føre til bortvisning. Men Munksø var ikke uden smittende humor – inden i det ophidsede. Og han blev hurtigt god igen.

________________________________

En dag i foråret 1961. Får jeg en aftale med reklamebureuet Harlang og Toksvig i Århus. Om jeg må komme og vise dem nogle af mine tegninger. En af direktørerne tager min mappe med tegninger med ind på sit kontor.
Jeg sidder spændt og venter uden for på gangen. Efter 5 minutter kommer han ud og siger til mig:

Prøv om du kan tegne en ølflaske – og kom så igen. Nej. Det var sgu´for dumt. Skulle jeg til at tegne ølflasker.
Tog – meget skuffet  -  toget tilbage til Silkeborg. Og blev ikke reklametegner.