|
LYSÅ Tusch Lyså mellem Silkeborg Langsø og Ørnsø bydel byder på mange smukke partier, her tegnet af Leif Dræby, Ans. Midtjyllands Avis 18 okt. 1973. - Side 16. ________________________________ Lyså - Lysbro. I min barndom i 1940erne var Lysbro en levende by med både værktøjsfabrik, hele tre teglværker og et dambrug, - endog egen togstation. Lysbro var ind imellem nærmest lyserød af al den støv der hvirvlede ud fra teglværkerne. Der kunne blive meget klistret når regnen faldt. Både mor og far arbejdede i perioder på Lysbro Teglværk. Var jeg ikke i skole – opholdt jeg mig ofte på teglværket sammen med mine forældre. Her kunne jeg gå på opdagelse. Langt nede i lergraven – stod min morbror Gunnar og svedte - mens han med en skovl knoklede med at læse leret op i tipvogne. Fyldt op tøffede hele tipvogns toget ind i selve teglværket. Hvor leret blev tippet ned i en kæmpe stor ælte maskine - for senere at blive trykket ud igennem en firkantet tragt i den anden ende af maskinen – som små fine mursten. Der nu skulle tørres i en af de utallige tørrelader. Der var rundt omkring teglværket. Inden de kunne blive brændte i den store ringovn. Ringovnen var min fars domæne - og jeg var så stolt af ham. Regnede hans arbejde for at være det fineste job i verden. Han stablede de tørrede sten i specielle formationer så stenene kunne blive helt rigtigt brændte – inden i hænderne havde han gummilapper der skulle beskytte fingrene mod sliddet fra de ru mursten. I middags pausen lå min mor og far ofte og hvilede sig oppe oven på ringovnen. Her var dejligt lunt. Jeg kunne imens gå rundt og udforske rummet - kikke gennem rør ned i den glohede ovn – hvor jeg kunne se der brændte hidsigt. Der var meget støvet på loftet – så støvet at man kunne stryge en tændstik i støvet der var på vinduerne deroppe. Det syntes jeg var fantastisk - at det kunne lade sig gøre. _________________________________________
Far var under besættelsen udstyret med et legitimationskort - ausweis, som tyskerne kaldte det. Mor fortalte – en dag havde han glemt at få kortet med – han orkede ikke at cykle tilbage til Virklund for at hente det. Men sneg sig i stedet gennem Lysbro skoven og uden om de tyske vagtposter. Jeg har senere prøvet at cykle gennem Lysbro-skoven for at danne mig et billede af hvordan det må have været for far - den dag en gang i 1940erne.
|
