Blyant 1984.   Du skal være medlem af en fagforening – hvis du skal arbejde her. Lyder det ud fra Leif Engelbrechts rustne baryton. Jeg er begyndt at arbejde på DAB i Silkeborg. I malerafdelingen. Jeg står i færdig monterings afdelingen og reparer et par små skrammer i lakken på en bus. Leif Engelbrecht er tillidsmand for malerne. Han er en man kan stole på. Selv om han lyder lidt bøs - her den første dag jeg er på jobbet. Nu skulle jeg vel ikke tro jeg kunne komme og nasse på hvad malerne har opnået gennem tiden inden for deres område på DAB. Leif er een - af de af mine arbejdskammerater jeg får et godt forhold til. Og malerne har - fået tilkæmpet sig gode akkorder på maling af busserne. Så gode at vi ind imellem må gå og gemme os for at få tiden til at gå. Det var ikke helt løgn – når jeg helt fra min ungdom hørte DAB om talt som ”den evige hvile”. Jeg havde et nemt arbejde – mine mange års erfaring med udbedring af lak skader – kunne bruges her. Og det var ikke et arbejde jeg kom til at svede af. Jeg var lykkelig over det ikke var mig – der hver eneste dag skulle lakerer en hel bus! Som Børge Carlseng og Leif Jensen gjorde hver eneste eftermiddag – året rundt. Og de var dygtige – sådan en kæmpe bus – og faktisk aldrig en ”løber”. Det første år jeg arbejdede på DAB – var ikke sjovt – der blev set ondt efter mig fra mange af mine kolleger. Jeg kunne ikke forstå hvad der var galt. Det var ind imellem en pine at skulle på arbejde. Indtil en dag der var en der sagde til mig. Det er fordi du har været selvstændig.  De havde ikke tillid til at jeg nu var en af deres. Men det kom efterhånden – de fandt ud af jeg var på deres side. Og så var vi dus – og jeg nød kammeratskabet. Aldrig har jeg arbejdet sammen med så mange – midt i 80erne arbejdede der næsten 500 mand på DAB. Og der blev produceret over 200 busser om året. Aldrig har jeg haft så mange venner. Og møder stadig mange af mine gamle arbejdskammerater til en sludder når vi mødes på gaden.: Kan du huske den gang ”Polle dørmand” – vædede om han kunne spise tre othellolagkager på et kvarter. Ja, hold kæft hvor var det skæg. Det gik jo ikke godt – Polle tabte.  Men sådan var Polle – heldigvis ukuelig. Det skete vi fredag eftermiddag klunsede om en fyraftensbajer – en overgang vandt jeg hele tiden. Det blev for meget for Polle – jeg gider sgu´ ikke spille med dig mere - ”Maler”. Det var jeg noget ked af – men så begyndte jeg efter et stykke tid ”heldigvis” at tabe igen. Og så kunne vi jo fortsætte.