over bygningens navn, ”Silkeborg Papir”, badet i lys.
I ægteskabet var religionen, børnene, musikken og de fælles årlige udenlandsrejser, hvor familien opsøgte kunsten og kulturen, de vigtige omdrejningspunkter.
Så gik det galt med både ægteskab og forretning.
Hans kunst ændrede sig radikalt. Fra tegninger med genkendelige motiver blev det til kaotiske malerier. Nu skulle der kæmpes mod andre modstandere end de myg, han havde haft at slås med som landskabsmaler. Værkerne blev vist på gallerier i ind - og udland, og han fik i den forbindelse mulighed for at arbejde med litografi på Peter Bramsens værksted i Paris.
Gennem årerne er titlerne på hans billeder blevet mere og mere politisk-filosofiske, og samtidig bærer hans kaotiske billeder præg af mangel på en samtalepartner, som han derpå bevidst skaber i processen. De øjne, der tidligere, spontant kunne opstå, tydeliggøres nu i de stærkt konturerede hoveder midt i store landskaber. Snart synes hovederne at være en del af baggrunden, snart står de isoleret. De kan være vrede, bide fra sig eller blot være registrerende - sjældent venlige. Øjnene er stikkende, munden viser tænder. ”For at kunne have en ærlig dialog med disse hoveder er det vigtigt, de er frontale”, siger kunstneren.
I ”Silkeborg Papirfabrik – Epos 1998. Andre skorstene der ryger”, er hovedet vendt delvist i profil. Men her handler det også om en luskefis!
