|
<side 5  6.
28-3-02 Vi er på vej mod lufthavnen, vi skal flyve mod Guilin. Foråret er her med al sin varme, halvanden måned tidligere end i Danmark. Byen er støvet. Om aftenen er det besværligt at trække vejret p .gr a. bil os og forurening. Bussen dytter evindeligt. I en stor bygnings glasfacade ser jeg Kinas flag spejle sig. Pludselig er det som et hvidt lyn skyder ud af flaget. Jeg får et chok. Indtil det går op for mig det er spejlbilledet af en hvid bil der drøner ud fra flaget med stor fart.
30-3-02 Vi sejlede i går ad Lijiang. En smuk tur. Silkeborg/Himmelbjerget i stor målestok. Overvældende naturscenerier. Solen brød disen, og i sædvanlig uforsigtighed tog jeg ikke min kasket på. Og blev selvfølgelig forbrændt på issen. Vi går i land i Yangshou. Vi skulle gå til hotellet. En alt for lang tur. I særdeleshed efter jeg har fået et podagra anfald. Jeg burde havde drukket mere vand. Og dermed muligvis havde undgået et anfald. Men nu er det her med al sin smerte, og dermed humør nedgang.
Jeg prøver dog at holde mig i gang. Kort efter ankomst er der mulighed for seight seeing fra en motorcykel med sidevogn. Randi og jeg kunne ikke begge sidde i sidevognen. Dertil er jeg sgú for stor. Den kvindelige chauffør peger ud mod bagskærmen. Jeg sidder der.
Sådan arrangeret kører vi ud i det smukke landskab. Aldrig så snart gør vi et stop, er der en hær af lokale kvinder med, deres ene barn. Kvinderne overfaldt os med souvenir.
Det var smerteligt at se al den umage disse fattige kvinder gjorde for at sælge. Blot for at tjene nogle få yuan.
31-3-02 Jeg har været vågen fra en time før vi blev vækket. Jetlaget meldte sig efter en lille uge. Men jeg stod op lidt tidligere. Og pakkede den bagage der skulle hentes af bellboys.
I går var vi så fornuftige at melde os til cykle turen. En enestående oplevelse. Bjergene rejste sig kærligt omkring os. Favnede og omsluttede med al deres mystik. Da vi havde cyklet halvanden time, besluttede de fleste sig til at vende om og cykle tilbage.
Randi og jeg tog den med ro. Vi ville have noget ud af det smukke land. Lidt henne af vejen støtte kvinden til , der lidt tidligere havde solgt mig en cola. Hun spurgte mig om vi havde lyst til at komme med hende hjem. Hun tilbød at lave frokost. Jeg spurgte hvad det kostede. 15 Yuan. Vi cyklede med kvinden. Et enkelt hjem. Kølige rum. Mens hun tilberedte maden sad vi og iagttog naturen omkring huset.
Efter måltidet cyklede vi af små stier rundt i landsbyerne. Jeg kunne se hovedvejen langt ude. Så der var ingen fare for vi for vild.
side 7 > |