Nabohuset på Sølystvej   -                                                                 Oliekridt 1985. I sensommeren 1985 – flytter jeg ind i en lejlighed i stuen – Sølystvej 19 B. Jeg har været alene i fire måneder. Ægteskabet holdt ikke længere. Nu kunne jeg bruge al min tid til at tænke over om det kunne havde været anderledes. Hvad jeg kunne havde gjort anderledes – for at få vores forhold til at fungerer. Men jeg så ikke andre udveje – end vi måtte havde ro om vores tilværelser for at kunne overleve – hver for sig. Når man står midt i det – kan det måske opleves som en ”hovsa løsning” – man er i chok. Men det kan pludselig blive – livets helt barske realiteter.  Vinter - udsigt mod byen. Jeg kom til at opleve dette at være alene – og ensom ind imellem. Kunne nu se hvor svært det kan være – og det nok mest for mænd - i den situation efter en skilsmisse - ikke at gå til bunds i druk og værtshuse. Pludselig står man der og skal prøve at få etableret – en ny tilværelse – få kontakt til sine børn – så ikke alt bliver splittet. Få sårene til at heles inde i sig selv. Og det tager lang tid - at få opbygget en ny tilværelse. Det går op for mig - der er ikke nogen - farbar vej tilbage.