Ansigt                                                                            Blyant 1985. Juli. Jeg sidder i toget på vej mod København – med mig har en stor mappe med mine tegninger. Jeg er fuldstændig uimponeret af – at jeg nu vil forsøge at finde et galleri der vil udstille mig - i hovedstaden. Hos nogle venner der bor på Åboulevarden bliver jeg indlogeret. Dagen efter bevæger jeg mig ind i byen – jeg går fra galleri til galleri – føler det som som i H. C. Andersens eventyr - ”Lille Claus og store Claus” hvor store Claus jo slår sin gamle bestemor ihjel – fordi lille Claus fik sin afdøde gamle bedstemor - så godt betalt af en hidsig kromand. Kører store Claus nu indtil apotekeren inde i byen og forsøger at sælge sin gamle bedstemor. Det går jo ikke godt. Sådan - føler jeg nu at jeg går rundt og falbyder mig selv – jeg råber det ud over København. Kom og udstil mig. Og nu råber alle efter mig – vil du se at komme hjem til Jylland med dig din bonderøv - eller vi - skal hjælpe dig på vej. Det er ikke så let – afslag alle gallerier. Jeg kommer til Galleri Gerly – ved ”Vandkunsten” - fru Gerly er heller ikke interesseret – men hun siger - du skulle prøve hos Galleri Mitzi ved Kultorvet. Hun tager nye kunstnere ind. Jeg får en aftale med Mitzi Schou. Galleriet ligger ned af en trappe i Sct. Gertruds Stræde. Ikke ret stort. Mitzi er charmerende – vi sætter os op i gården bag ved galleriet. Det er en dejlig solskinsdag. Jeg lukker min mappe med tegningerne op – og breder dem ud foran hende. Nej – hvor er de gode. Siger Mitzi - om dem alle sammen. Det kan jo ikke være rigtigt tænker jeg. Fredsdemonstration - på Rådhuspladsen i november. Jeg får en aftale med Mitzi om at udstille i hendes galleri i oktober. Jeg er lidt betænkelig ved om det nu er rigtigt – jeg har ikke den helt store fidus til Københavnere. Der er kulturel forskel mellem vi Jyder og Københavnerne. Men den bliver dog gjort lidt til skamme – der blev udformet en kontrakt.