Jeg opdagede at jeg kunne tegne.     Det er ved juletid. 1947. I Virklund skole, første klasse. Jeg opdagede ved et tilfælde, mine evner - for at tegne. En evne til at skildre mine omgivelser - og mine opdagelser. Alt det der optog mig. Og dermed var min livs skæbne - bestemt for altid. Jeg fortalte ikke min ”åbenbaring” til nogen - gemte denne dyrebare skat dybt inde i mit sinds gladeste rum. Men fra denne dag - denne grå december dag foran en stor mørk tavles kulsorte uendelighed - var der er en mening med livet. Jeg havde set et lys - var overbevist om - fra nu af ville jeg se frem til når det blev muligt at få ”mine glade budskaber” spredt ud til hele verden. ”Der dog dengang kun omfattede Virklund og nærmeste omegn. Men den var også ligesom nok - for der boede jo næsten hele min fars familie”. Jeg havde en helt grundlæggende glæde ved livet - der aldrig har forladt mig. Heller ikke når det har set allermørkest ud. Så har denne glæde over livet bragt mig ovenpå igen. Hvis - ordet erotik, havde eksisteret i mit ordforråd på dette tidlige tidspunkt af mit liv. Var det - det - jeg følte, for den unge smukke vikar, fra Gedved. Hun bad os børn tegne - et julemotiv - på den sorte tavle. Min tegning lignede slående – naturalistisk - en grangren med et tændt julelys. Hvorimod de andre børns forsøg - blot var tynde ”tændstiks” kradserier.