Lysmose ved Nisset  - Tegning Leif Dræby                     Tusch  Midtjyllands Avis 5 jan. 80.              Side 13                I min barndom var jeg engang imellem med min mor – når hun skulle på arbejde i tørvemosen for at rejse tørv. Der var ikke noget der hed børnehave i Virklund – dengang i 1940erne. Det var jo heldigt nok – så kunne jeg komme med mine forældre på arbejde. Der var bl. a. en tørvemose ved Loudal – i nærheden af Them. Der kunne jeg lege i græsset den hele lange og udslagne dag. Mens mor arbejdede sammen med alle de andre nede fra Virklund der også arbejdede i tørvene. Små frøer hoppede omkring mellem dugvåde græsstrå. Smørblomsterne smilede gult op mod solen. Der varmede og tørrede både græs og tørv - der var blevet stakket i små fine luftige tuer. Fra tørvemosen blev den sorte dynd smidt op i en maskine - blev æltet - og derefter trykket ud gennem en lang firkantet trakt - læsset op på en flad lav vogn – en hest var spændt for vognen – og når den var fyldt gik det rask ud til tørrepladserne – manden der førte vognen klaskede nu med en skovl de firkantede tørvepølser ud på græsset. Og delte dem derefter med sin greb - i små tørv, på størrelse med en mursten. Så kunne de ligge der og sole sig. Vejret kunne også skifte – den gang - en dag blev vi overrasket af et voldsomt regnvejr – og nu skyndte alle sig op på deres cykler – og så afsted ned mod Virklund – jeg kom op på stangen ved en af ”flywhanses knejter”. Og kunne se ud gennem hans regnslag – mens alle – i godt humør pludrede sammen om det voldsomme og pludselige regnvejr – og skyndte sig hjem.