Leif Dræby   < forside                              <kina menu         

 <side 2                                                                       3.

 

  Et lands kultur  kan ud af til gøre mennesker forskellige, men ind ad  er alle mennesker ens. Vi har alle de samme behov for kærlighed, tryghed og fællesskab. Og derfor er det i lande som Danmark, med en høj grad af oplysning om næsten alle livets forhold. Kun dumhed at VI ikke er i stand til at se mere nuanceret, mere næste kærligt, på  med- mennesker med  en anden hudfarve der i dag kommer til vort land ude fra. Da vi i går rejste fra Silkeborg til Kastrup var der i toget en skoleklasse. En blandet klasse, de fleste var  børn af indvandrere. De var venlige. Og kvikke. Fungerede godt sammen med deres danske klassekammerater.  Får vi problemer med racisme når disse børn vokser op sammen med deres danske venner. De børn der i denne skoleklasse virkede så godt integrerede. Hvis  den del af de voksnes samfund,  der har stupide holdninger i forhold til fremmede. Den del af indvandrere der har fundamentalistiske ideer.  Den slags negative  holdninger må ikke få lov til at få destruerende indflydelse i forhold til integration i vort demokratiske samfund. Den integration der opstår mellem børn, skal få lov til at leve når disse børn er blevet voksne.

21-3-02  I morges tog vi mod den Himmelske Freds plads. Det er en lettelse med  guiden. Indtil man kommer lidt ind i systemmet. Vi gik først mod Maos mausoleum. Ikke meget lærer vi af  fortiden. Intet fremmed element må komme med ind i mausoleet. En lokal guide passede på vore tasker  udenfor. Vi bliver stillet i rækker og geled før vi går ind til Maos sidste hvilested. Lukkes ind i små grupper. Man ser kun Maos ansigt. Eller er det  et voksansigt? Kroppen var svøbt i Sovjet unionens flag.
Derefter bliver næste seværdighed, Folkets Store Hus, imponerende bygning. Kunne den virkelig bygges på 10  måneder. Lærte kommunismen noget. Er det sådan, vi altid skal  bygge store monumenter for fortiden. Inden for alle ideologier.  Kan det ikke være i det små. Som netop nu i en  nyligt udsprungen blomstrende kirsebærgren.

 22-3-02 Den store dag. Turen til den Kinesiske mur. En kæmpe turist attraktion. Ikke kun for vesterlændinge. Mange, mange  kinesere skal se deres eget lands store kulturelle fortid. Et imponerende bygningsværk. Et verdens ottende vidunder. Vi vandrede, eller kravlede, kun ca. 500 m. af den 6,350 m lange strækning. For muren følger bjergenes bratte op og ned stigninger.  Århundreder, eller måske tusinde år gamle terrasser er op af bjergsiderne. Så langt øjet ser. Et imponerende stykke fortids historie. Netop nu blomstrer mandeltræer? Eller er det kirsebær langt op af bjergsiderne. Et glædeligt, men samtidigt også lidt vemodigt forårssyn. Men dog små lys  i  disse bjerges ensomhed.

23-3-02 Vi besøgte den forbudte by. Utroligt så mange kinesere der er.  Og for her at besøge "Kejserens by". Jeg får tegnet flere skitser, nogle af dem kan jeg bruge. Efter besøg i Himlens tempel. Stort område. Vi forlod stedet gennem en slags korridor, der går forbi en smuk grøn park. Kineserne hyggede sig her. Flere improviserede kor  stod  her og sang vemodige sange.

 

side 4 >